Jeg tror ikke, at mennesker skal laves om.
Jeg tror, vi skal huske.
Huske kroppen.
Huske naturen.
Huske rytmerne.
Huske det, vi allerede ved.
Det er det, mit virke tager udgangspunkt i.
KROPSTERAPI
Kroppen bærer på vores liv. På alt det, vi har oplevet, mærket og været igennem.
Smerter, spændinger og uro kan være kroppens måde at fortælle os, at noget kalder på opmærksomhed.
På briksen arbejder vi med det, der er. Gennem berøring, bevægelse og nærvær får kroppen plads til at fortælle sin historie.
Jeg tror på, at kroppen giver mening. Også når vi endnu ikke forstår den.
