FYSISK FORANDRING

fysiskforandring


NULSTILLING AF KROP OG SJÆL

Færre ord, rigtig meget sansning og mere bevægelse er nøglen til forandring.

Skab en vedvarende forandring i krop og sjæl med fordybet kropsterapeutisk træning.

Træningen skaber styrke, smidighed og centrering i kroppen.
Via zonepunkter og afbalancering af kroppens meridianbaner sætter vi en udrensning i gang i
kroppens indre organer og skaber gennemstrømning i alle kroppens kredsløb.

Ved at træne fem dage i træk bliver effekten dybere og muligheden for
at skabe varig forandring fysisk såvel som psykisk og mentalt større.
Fem intensive dage med træning er derfor en rigtig god måde at undersøge,
løsne og forandre på fysiske såvel som følelsesmæssige og mentale mønstre.

Jeg kalder forløbet Fysisk Forandring, fordi vi skaber forandring gennem kroppen.
Kroppen er vores fundament.
Skævheder og ubalancer i kroppen, kan være med til
at gøre det sværere at forandre vaner og følelsesmæssige mønstre.
Når vi styrker og renser vores krop får vores følelser og tanker også et andet udgangspunkt
og AL forandring bliver mulig og du bliver mere levende.

Fysisk Forandring er for dig der vil..

– gøre noget godt for din krop
– skabe et endnu sundere fundament i dit liv
– komme af med gamle skader
– styrke din fordøjelse og dit immunforsvar
– forbedre din kropsbevidsthed og din kropsholdning
– løsne op i stagnerede følelser og tanker og skabe plads til nyt
– træne din evne til at mærke efter og sætte grænser
– skabe mere overskud og energi i dit liv

Fantastisk at kunne samle krop og sjæl i en uges træning.
Trygt tillidsfuldt samvær, hvor der er plads til at være helt ærlig, sårbar og ægte.
Sætter ting i gang og ens bevidsthed åbnes op og udvikles.

– deltager i november 2020

Hvad du spiser

Er helt op til dig, men du kan vælge, selv at hjælpe forandringen på vej hjemme
i dit eget køkken ved at spise rene lækre grøntsager i god kvalitet og en masse frugt.
Du har her flere muligheder:
For nogle kan det være fem dage på flydende kost, som grøntsagsjuice og suppe.
Nogle vælger at faste frem til aftensmaden, og lade denne bestå af plantekost.
Andre vælger at leve som de plejer,
men måske udelade udvalgte stimulanser som sukker, kaffe og alkohol.
Før selve træningsugen tager vi en snak i telefonen,
hvor vi sammen finder frem til hvilket fokus og
hvilket ambitionsniveau, der er aller mest virksomt og kærligt for dig.

Det praktiske

Næste Fysiske Forandring er i august 2022. De endelige datoer fastlægges inden længe.
Alle dage træner vi klokken 10-12.

Tilmelding sker ved at overføre 1500 kr til mig via mobile pay 91516
og skrive ‘Fysisk Forandring’ i beskedfeltet.


Adressen er Kogsbøllevej 55, 5800 Nyborg.
Du møder op omklædt i behageligt træningstøj,
der er varmt nok til træning udendørs, en flaske vand og din egen yogamåtte og et varmt tæppe i tasken.
Træningen foregår altid i bare tæer.

Det er en forudsætning, at du har prøvet træningen mindst én gang før du deltager i Fysisk Forandring.
Du kan se mine træningshold her.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål
eller har brug for min hjælp til at afklare, om Fysisk Forandring er noget for dig.

Deltagerne på Fysisk Forandring om oplevelsen

“For mig har træningsugen har betydet selvomsorg med nærvær og opmærksomhed på min krop. Tid til at lytte indad og samtidig være i et fantastisk selskab med skønne mennesker, hvor der er plads til at åbne op og rumme det som kroppen fortæller. Flere af øvelserne er blevet meget “lettere” – som om koden er knækket “

– deltager i august 2020.

Af hjertet tak for en fantastisk træningsuge med fokus på kroppen. Du er så vanvittig dygtig til at guide i øvelserne og hvordan det hænger sammen med kroppens meridianbaner og organer. Er kommet endnu tættere på min krop i denne uge.

– deltager i november 2020.

Tusind tak Doro. Jeg er dybt taknemmelig for at have fået muligheden for at deltage på denne uges rejse. Det har været fantastisk magisk og helt utroligt. Tak for at du deler ud af din magi.

– deltager i november 2020.

Elsker din dedikerede træning – at du er med os, guider os, presser os, slipper og lader hver især være i deres proces. Inspirerende og jorforbundet lederskab i at udforske og lede og guide min og vores kroppe

– deltager i november 2020.