UNDGÅ VINTERDEPRESSION VED AT VÆRE STILLE I MØRKET

vinterdepression

Får du også vinterdepression?

Undersøgelser viser at mere end hver tiende dansker lider af vinterdepression.

De bliver sådan lidt triste og tunge og umotiverede, fordi solen er væk.

Dagene jo korte og mørke.

Jorden er hård, og alt er stille og koldt.

Afventende.

Der sker ikke meget på overfladen.

Mange bliver mere trætte, modløse, måske lidt rastløse og ja – en del får en vinterdepression.

Men det der sker under overfladen om vinteren er så umådelig vigtigt at værne om og værdsætte.

Lad mig fortælle dig hvorfor.

Vi kan bedst lide sommeren

Når man spørger mennesker, hvilken årstid de holder mest af, siger de fleste sommer.

Vi elsker sommeren, der er fuld af varme og energi, fester og solskin.

Når det er vinter rejser mange mod varmere himmelstrøj, hvis de kan komme til det, og hvis en rejse ikke er mulig, bruger vi meget af vinteren på at gå og længes efter lys og beklage mørket og vente på forårets komme.

En vinter kan synes endeløs, og det kan være svært at forstå hvilke fordele der er i at bo i et land, hvor vi hvert år skal igennem en en mørk og kold årstid som vinter.

Tidligere i mit liv blev jeg selv hvert år overvældet af vinterens mørke og følte mig tit træt og ensom,  energiforladt og skræmt over alle de følelser der væltede rundt i mig om vinteren.

Jeg kaldte det vinterdepression, som så mange andre, og accepterede egentlig bare at det var sådan.

Men sådan er det ikke mere.

Nu er min vinter blevet en værdifuld tid for hvile, fordybelse og genopladning.

En pause, som jeg har brug for for at blive klar til endnu en eksplosion af sommer.

og lad mig fortælle dig hvorfor..

Hvad betyder vinteren egentlig for os?

I den vestlige verden lever vi i en gøre-kultur, der fokuserer på og dyrker det ydre.

Vi hylder det der går hurtigt, ser godt ud og det der er effektivt og vi elsker synlige resultater.

Derfor elsker vi det liv og lys og den varme og intensitet, som sommeren bringer, mens vi hurtigt bliver utålmodige i og trætte af vinterens mørke, frosne og stilhed.

Vi kommer meget nemt til at undervurdere værdien og kvaliteten af alt det, der spirer og vokser under overfladen hele den lange og mørke vinter.

Om vinteren sker der nemlig meget mere under overfladen end der gør oven på.

Vi er ikke så gode til at give ro og tage os tid og have tillid til processen. Vi fortsætter hellerede derudaf i sommerenergi hele året og det bliver vi syge og stressede af.

Og det er derfor vi rammes af vinterdepression.

Tid og ro er ufattelig vigtigt for vores sundhed og trivsel som mennesker og vi er nødt til at forstå at vinteren er er super god anledning til netop dette.

Et af de bedste råd mod vinterdepression kommer fra en fugl og findes faktisk i en sang:

Giv tid, giv tid den nynner glad og ryster de små vinger.
Giv tid og hver en kvist får blad, giv tid, hver blomst udspinger.

Gammel Kinesisk visdom

Jeg har lært at forstå hvilken magi og visdom vinteren gemmer via Teorien om de 5 elementer, som er en flere 1000 år gammel kinesisk visdom.

Akupunktører, zoneterapeuter og mange Body-sds behandlere anvender denne teori til at forstå kroppen og mennesket som en helhed og som en del af en større sammenhæng.

Teorien handler om de fem elementer; Jord, Metal, Vand, Træ og Ild.
Til elementerne er knyttet farver, kvaliteter, følelser og hver element repræsenterer bestemte organer i den fysiske krop. Derudover har hvert element forbindelse til en årstid.

Gennem 5-elements-teorien kan vi altså lære noget om sammenhængene mellem årets cyklus, kroppens organer og forskellige følelser.

Mennesker rummer for det meste alle 5 elementer, men de fleste har især hjemme i ét eller måske to af elementerne, hvilket kommer til udtryk både i deres personlighed, deres krop og deres helbredshistorie.

Vinter og vand

I 5 elementsteorien er vinter forbundet med elementet Vand.

Vandelementet er også forbundet med kulde, farven sort, følelser som frygt og angst og verdenshjørnet nord.

Og så styrer vand-elementet – og her bliver det rigtig interessant for en kropsterapeut – vores nyrer, vores blære og alle kroppens knogler.

Vand står for dybde, og vandelementet er forbundet med forvandlende processer som liv, død og genfødsel.

Og hvad betyder så det?

Mens naturen er frossen og stille, inviterer vinteren os til at undersøge vore egne dybder og til at få kontakt med det mørket i os og omkring os.

Ligesom alle de frø, der dybt under jorden allerede er ved at forberede og manifestere deres sommerliv, skal al vores opmærksomhed trænge ned i dybet til vor egen kerne og det liv, der snart er klar til at spire dér.

Mange filosoffer er vand-elements-typer, som elsker at bruge deres tid fordybet i store spørgsmål om liv og død menneskelig eksistens. De forstår og fascineres af det ukendte, der foregår under overfladen, og de forsøger at bringe bevidstheden fra dybet ind i deres daglige liv.

Når man har balance i sit vandelement, er man et roligt og velreflekteret menneske med stor integritet, som også har en beroligende virkning på andre.

Et menneske der er stærk og balanceret i vand er et menneske med stor visdom, som altid samler mere viden og erfaring ved stille og roligt at observere livet og menneskene omkring sig.

Vand-elementet i balance er som vandet i en sund flod: en ufattelig fleksibel kraft, der hele tiden finder nye veje gennem landskabet, mens den samtidig hele tiden bevarer sig selv.

Vand-elementet i ubalance

Angst i balance hos filosoffen, kom til udtryk som en slags ærefrygt og ydmyghed overfor universet, men der er mange mennesker, som ind imellem – og måske især om vinteren, hvor vand-elementet virker mest – bliver fuldstændig overvældet af angst.

I følge kinesisk medicin sker dette fordi vand-elementet er i ubalance:

Visdom og indsigt bliver til fravær og tomhed, isolation.

Den rolige og dybe fascination af indre liv bliver til fobier og døds-angst, rigide vaner og overbevisninger og til sidst udmattelse.

Det er den direkte vej lige ind i en vinterdepression.

Fysisk kan man opleve problemer med impotens, seksuelle problemer som manglende lyst, for tidlig udløsning og dårlig fertilitet samt smerter og stivhed i lænd og i knæ.

Det er naturligt at vi er lidt mere trætte om vinteren, fordi vores livsenergi – eller qi – bor I nyrerne, men hvis vi bliver meget trætte og modløse er det tegn på, at vores krop og sjæl ikke bliver mødt med det den har brug for.

Sådan balancerer du Vand-elementet

Oplever du selv en vinterdepression, mere angst om vinteren  eller fysiske problemer relateret til nyrer og blære?

Har du fornemmelse at der er ubalance i dit vand-element?

Det helt essentielle er hvile, ikke-gøren og tillid til, at det der skal ske sker, når du lader det ske.

Helt konkret kan du arbejde med disse 6 ting:

Tag dig tid til at lytte og lade op

Forestil dig at de ideer, billeder og indtryk, der er plantet i dig i løbet af året nu lever deres eget liv under overfladen og forbereder sig til at springe ud i fuldt flor til foråret. Giv dem plads og næring, men tillad dem at gro og udvikle sig naturligt i fred og ro. Hav tillid til at de gode frø vil vokse og de mindre gode vil gå til.
Lyt til kroppen og brug tid på at fylde dine tomme reserver op så de bliver klar til forår. Brug din vinter til genopladning. Lyt til hvad andre siger og lyt til dit hjerte. Tag imod og hvil dig. Vær tålmodig.

Selvaccept

Ethvert menneske rummer angst. Angst kan lamme og give en følelse af at håbløshed og fastlåsthed. Når du tager tid og giver plads til at observere det du frygter uden at dømme dig selv, så kan du befri dig selv fra den stivnen, som angsten ellers er. Du skal ikke overvinde din frygt. Du skal lære at være et kærligt fordomsfrit vidne til dit eget indre liv, så du kan genkende og acceptere den angst du rummer.

Skriv dagbog

Det være en god hjælp at skrive dine tanker og drømme ned. Vinter er den tid hvor vi har bedst forbindelse til vores indre kerne. Skriv ned hvad der kommer til dig, men vent med at analysere det. Tillad også de mørke billeder fra dybet at blive set – bare lad det virke og fylde i dig. Kig på det du skriver på et senere tidspunkt og se om der er mening at hente.

★ Skab varme

Sørg for at være klædt på til kulden. I følge kinesisk medicin kommer patogener ind i vores energisystem gennem ‘vindpunkter’ på nakke og skuldre. Husk halstørklæde, så din hals har det godt og varmt.
Du har også brug for nærende mad, der varmer og styrker og nærer dine nyrer. Spis masser rodfrugter og hele korn og lidt kød, fisk.
Hvis du fryser kan du i følge de gamle kinesere skrue op for: nelliker, bukkehornsfrø eller spirer, fennikel, anisfrø, sort peber, ingefær, kanel ,valnød, alle slags løg, quinoa, kylling, lam og laks.

Masser vand

Det lyder enkelt, men det virker. Drik rigeligt vand (din krop er ca 60 % vand –  som skal fornys, så det ikke bliver til beskidt råddent mosevand), og opsøg jordens vand i både søer, have eller måske bare i dit badekar.
Husk at vandelementet handler om de subtile men kraftfulde forandringer, der foregår under overfladen, når du hviler uden anstrengelse.

Styrk dit fundament

Jord – som et et andet af de 5 elementer – kontrollerer vandelementet. Jordelementet handler om at skabe jordforbindelse og om at nære og modtage. Jo mere du styrker dit jordelement, jo mere balance får du i vandelementet, og på den måde kan du faktisk lære at forhindre angst, ensomhed og frygt i at paralysere dig.

Når det kommer til jordforbindelse er kropsterapeutiske behandlinger og træning – og især fodøvelser – virkelig noget, der virker for mig.

Nogen gange er det også vild dans i stuen, en gåtur langs havet eller en rolig aften i selskab med en dejlig sjæl, der kender mig rigtig godt, som giver mig jordforbindelse og følelsen af at være næret.

Prøv dig frem og find ud, hvad der føles godt for dig.

Det er en stor fordel at adressere dine vand-elements-udfordringer nu midt i vintertiden, hvor vandelementet peaker, fordi det forstærker effekten.

Oplever du at du står med noget, du ikke kan klare alene, vil jeg elske at hjælpe dig med det – og du er som altid velkommen til at kontakte mig, hvis du er usikker på, hvordan jeg kan hjælpe netop dig.

“Vi er nødt til at kigge dybt ind i os selv og vores mørke for at opleve vinterens vand-magi, men får vi forbindelse til de kræfter, der spirer under overfladen, vil vi når foråret kommer føle os fulde af næring og klar til at gå ud og indtage vores plads i verden endnu engang.”

doroknudsenJeg ønsker for dig at du resten af din vinter, dropper din vinterdepression og giver dig selv den pause og tid til fordybelse du har brug for, og at din bliver vidunderlig og indsigtsfuld!

Kærlig hilsen
Doro knudsen– Kropsterapeut uddannet ved Body SDS

Vil du også læse?

No Comments

Leave a Reply