HVAD ER BODY SDS?

hvad er body-sds

Har du hørt om Body-sds?

Måske har du hørt, at det virker. Måske du har en god ven, der har prøvet det og måske har han engang sagt at du også skulle tage og prøve det. Men hvad er Body-sds?

Ved du det ikke, så får du det at vide her.

Først får du det korte svar på spørgsmålet: hvad er Body-sds?:

Body-sds er en unik form for kropsterapi, der har vist sig utrolig velegnet til at forebygge og behandle det moderne menneskes skavanker. Body-sds består af gennemprøvede teorier og teknikker, som er helt unikke og enormt effektive. Body-sds behandlinger er fysiske behandlinger eventuelt kombineret med terapeutisk samtale og kan generelt give dig mere velvære, større sundhed og bidrage til din udvikling som menneske. Body-sds behandling og træning kan afhjælpe problemer i eksempelvis ryg, hofte, skulder og nakke, og smerter der skyldes kontor- og sportsskader. Desuden får mange klienter hjælp mod fordøjelsesproblemer, allergi, astma, stress, hovedpine, depression, angst og traumer.

Men det kan sagtens uddybes meget mere.. Så her kommer det lange svar:

Hvad er Body-sds – Den lange forklaring

Body-hvad for noget?

Den har jeg fået tit.

Body-sds står for Body Self Development’s System.

Vi har her med en forkortelse at gøre, som dækker over et navn der faktisk præcis beskriver det det er.

Hverken mere eller mindre.

Altså.

Et system.
For selvudvikling.
Med udgangspunkt i kroppen.

Enkelt?

Okay.

Men hvad er Body-sds?

Det er ikke det letteste i verden at beskrive med ord, hvad der egentlig kun kan erfares på din egen krop.

Derfor først et tip:

Siden du har trykket på den her artikel må du være interesseret i at få svar på spørgsmålet “Hvad er Body-sds?” og så vil jeg simpelt hen anbefale dig prøve det. Det siger jeg fordi det er sådan du finder ud af det, men også fordi jeg ved at alle (og jeg mener virkelig a l l e – og også dig) får noget ud af en body-sds behandling.

Body-sds er faktisk et kropsterapeutisk system, der er så genialt, at det både kan bruges til at fjerne din spændingshovedpine eller en din musearm og så i samme åndedrag og med de samme teknikker formår at bringe dig ind til midten af dig selv, der hvor der er ro på tankemylderet og følelserne og du er helt klar over, hvem du er og hvad du skal her i verden.

Derfor er jeg nødt til at gøre forsøget med at sætte ord på, så du kan få en bedre ide om hvad Body-sds er, og forhåbentlig få lyst til at lægge dig op på briksen og mærke det på egen krop.

En Body-sds behandling er en FYSISK behandling

Som Body-sds behandler behandler jeg på din krop. Hands on. Vi snakker selvfølgelig lige først sammen om hvorfor du er kommet, men højest i 5 minutter, så skal du op på briksen, hvor den virkelige magi sker.

Magien består først og fremmest i at skabe gennemstrømning.

Jeg skaber gennemstrømning ved at pulsere og mobilisere hele kroppen. Nogen gange hårdt og andre gange helt blidt – alt efter hvad der er brug for. Jeg anvender vi særlige greb og teknikker, som er erfaret, udviklet og forfinet af Body-sds grundlæggere Ole Kåre Føli og hans søn Bengt Valentino Andersen, der står i spidsen for Body-sds i dag.

Pulseringen skaber plads og frihed i dine led ved at aktivere dit lymfesystem. Lymfesystemet er en del af dit immunforsvar og kaldes ofte kroppens rensningsanlæg. Det er uhyre vigtigt at der er gennemstrømning i lymfen – dvs at det ikke er stoppet til med affaldsstoffer – hvis din krop skal fungere optimalt, stå sig godt overfor sygdomme og være en god og sundt fundament dine tanker og følelser.

Et andet vigtigt redskab, jeg bruger til at skabe gennemstrømning i kroppen, er dit åndedræt. Du har måske hørt om eller lagt mærke til, at mange mennesker ikke trækker vejret særlig dybt. Måske har du endda bemærket, at du selv sparer lidt på pladsen, når det kommer til at tage luft ind eller holder igen når den skal lukkes ud igen. Kroppen har brug for ilt, og den har brug for, at du ånder ud for at komme af med affaldsstoffer. De indre organer har brug for den massage, de får af den store åndedrætsmuskel, når du trækker vejret helt ned i maven, blandt andet for at vores fordøjelse kan fungere optimalt.

Ud over de særlige Body-sds teknikker arbejder jeg også med meridianer og aku- og zonepunkter (dem akupunktørerne og zoneterapeuterne også bruger) ligesom jeg naturligvis også bruger min viden om traditionel anatomi, fysiologi og sygdomslære.

Body-sds behandlinger kan fjerne eller mindske spændinger og smerter i kroppen eksempelvis ryg, nakke, hofte, skulder og knæ. Mange klienter får hjælp til fordøjelsesproblemer, allergi, astma, stress, hovedpine, kroniske infektioner, piskesmæld, museskader, seneskedehindebetændelse, forstuvninger og meget mere.

En Body-sds behandling er også en PSYKISK behandling

Body-sds arbejder ud fra den præmis at krop, følelser og tanker hænger sammen. Der er ikke så langt som mange tror fra de konkrete fysiske skavanker og sygdomme, som vi mennesker døjer med, til de følelsesmæssige udfordringer de fleste mennesker også har. Kroppen afspejler vores følelser. Når vi bliver vrede bider vi tænderne sammen og knytter hænderne og når vi bliver banke dukker vi hovedet, hæver skuldrene og holder op med at trække vejret. Når vi er forelskede taler vi om at vi bliver bløde i knæene og har sommerfugle i maven.

“Tit spejler kroppen det liv vi har levet og hvor vi står i livet netop nu.”

Når jeg behandler din krop, gør jeg det altså ud fra den efterhånden mere og mere udbredte grundforståelse, at der er en sammenhæng mellem dine muskler, led og organer og så de oplevelser, følelser og tanker du bærer. Derfor spørger jeg ind til, hvordan du har det, og hvordan du havde det da dine symptomer startede.

Har du ondt i skulderen løsner jeg den selvfølgelig, men ud over at behandle dit symptom, undersøger vi også sammen, om årsagen til dit problem ligger i dine følelser eller tanker og forsøger at tage fat der, så du ikke får problemet igen.

Nogle gange gør skulderen ondt fordi man har båret for mange tunge kasser. Andre gange er det fordi man har båret for meget ansvar. Der kan altså godt være to forskellige løsninger på to umiddelbart ens problemer.

Én skal måske have en hviledag – eller sige op som flyttemand – en anden skal måske erfare at hun ikke behøver tage ansvar for andres liv, men i stedet begynde at leve sit eget.

Når jeg løsner kroppen til en behandling, hjælper jeg kroppen med at slippe de ophobede spændinger, hvor de end kommer fra, og det betyder at du næsten altid vil gå fra briksen med mere overskud til livet og en følelse af lethed i kroppen.

Når mennesker giver slip, får de adgang til deres fulde potentiale og bliver derfor i stand til at udfolde sig maksimalt.

– Bengt Valentino Andersen
Grundlægger af Body-sds

Er Body-sds så alternativ behandling?

Ja og nej.
Det kommer an på, hvad man forstår ved alternativ behandling.

Body-sds er ikke en del af de konventionelle behandlingstilbud du finder i Danmark.
Så ja, Body-sds er et alternativ.

Men Body-sds er heller ikke en hokus-pokus behandling, hvor du finder røgelse, fjernhealing og anden mystik (ikke fordi der er noget galt med mystik, det er bare ikke Body-sds).

Body-sds er 100 % jordnært, 100 % erfaringsbaseret og 100 % hands on – dvs du bliver rørt og behandlet – som i hænder på krop.

Body-sds er udviklet gennem 60-70 år og tre generationers praktiske erfaring med at behandle mennesker og deres kroppe. Tre mænd der har mærket og prøvet sig frem og fundet ud af og fundet system i, hvad kroppene havde brug for for at hele.

Body-sds er resultatet af de erfaringer og de mange mennesker, der gennem tiden har fået hjælp hos en Body-sds-terapeut taler deres eget tydelige sprog. Se Body SDS egen statistik her.

Men er det alt?

Nej, Body-sds er mere end det.

En kropsterapeut uddannet hos Body SDS har ikke svarene. Jeg stiller altid åbne spørgsmål. Jeg ved aldrig hvad der er på spil for dig. Jeg finder ud af det sammen med dig. Nysgerrigt og engageret og aldrig belærende eller fordømmende. Jeg lærer mindst lige så meget som du i løbet af en behandling, og det bliver aldrig kedeligt, for hver klient og hver behandling er noget helt nyt.

Jeg forsøger ikke at fixe eller reparere dig, eller at du skal udvikle dig i en bestemt retning. Jeg ønsker derimod at støtte og hjælpe dig med at acceptere og respektere hele dig og udvikle det, som du har lyst og mod på at udvikle.

Jeg har altid forestillet mig det sådan at jeg hjælper dig med at se og finde nøgler til alle de døre du kan vælge at gå ind eller ud af, men det er DIG der skal vælge dør og det er dig der skal gå vejen.

Så hvad er Body-sds?

Body-sds er hjælp til at give slip. Slip på fysiske spændinger og skavanker og måske psykisk bagage eller mentale gotiske knuder, som æder for meget energi. Det er hjælp til selvhjælp og hjælp til udvikling. Det er ikke et quick fix, men det virker, og jeg vil gå så vidt som til at sige at effekten af Body-sds behandlinger er, at de gør livet 1000 gange mere spændende, dig mere glad og nærværende og verden til et bedre sted.

doroknudsen

Jeg håber du nu er blevet lidt klogere på spørgsmålet “hvad Body-sds?” og at du måske har fået lyst til at prøve Body-sds på egen krop.

Du kan finde meget mere viden
om Body SDS her, på deres egen hjemmeside.

De kærligste hilsner Doro knudsen

Vil du også læse?

No Comments

Leave a Reply