BODY SDS

BEHANDLINGS- OG TRÆNINGSSYSTEM SKABER RUM TIL DET HELE MENNESKE.

Body-sds står for Body Self Development’s System og er udviklet i Danmark  midt i 1900-tallet af Erland Hartung og senere videreført af hans søn Ole Kåre Føli og sat i system og videreudviklet til det vi ser i dag af Oles søn Bengt Valentino Andersen.

Helt konkret

I en Body-sds behandling afspændes din krop med pulserende massageteknikker.  Behandling gør brug af for zonepunkter, muskel-organ relationer, meridianbaner og en åben terapeutisk samtale. Fokus er først og fremmest at skabe plads til at dit åndedræt kan komme helt ned i bugen, så du får mere plads og kan være i dig selv.

Til Body-sds træning giver du selv din krop en behandling ved at udføre særligt effektive bevægelser og øvelser, som smører og reparerer kroppen i hvert eneste led. Ved at dyrke træningen regelmæssigt lærer du, hvordan du selv afspænder og balancerer hele din krop, så den fremover bliver din kilde til ro, styrke og overskud i hverdagen.

Behandlingen og træningen er for alle aldersgrupper og tilpasses altid den enkeltes behov.

Body SDS skaber resultater

Gennem tiden har Body SDS haft gode resultater med at behandle en lang række skavanker hos det moderne menneske:

✓ smerter, ømhed og uro i kroppen
✓ skævheder eller hold i nakke og ryg (fx piskesmæld, scoliose, scheuermann)
✓ musearm, dårlige knæ, tennisalbue og kolde skuldre
✓ problemer i fordøjelsen og hudproblemer
✓ galde- og nyrestenssmerter
✓ astma, allergi og eksem
✓ manglende overskud og energi
✓ stress og depression
✓ lavt selvværd, angst og usikkerhed


Er Body-sds et mirakel?

Både kendte og ukendte bruger Body-sds – her Danmarks ordsmed Jørgen Leth om Body-sds:

jørgen leth får Body-sds“Det er en kliché at tale om mirakler. Men man føler virkelig, at her tager magiske hænder fat på de rigtigt steder, og det er som om kroppen åbnes af behandlingen. Det er uhyre nøgternt og enkelt, men det mærkes som om kroppen befries for sin låsthed. Den hjælpes til at komme ud af sit panser.

De greb terapeuten tager på én er som usagte spørgsmål, der besvares af kroppen selv. Man forstår, at den indsigt som ligger bag behandlingen i nogle tilfælde vil kunne gøre – ja, lad os bare sige det: mirakler.
Men Body-sds er ikke baseret på nogen form for mysticisme. Slet ikke. Behandlingen er 100% konkret. Det er behandlerens viden, erfaring og særlige evne som tager éns krop på en slags rejse.”

På Body-sds’ egen hjemmeside, kan du læse hvordan de selv beskriver systemet og finde flere udtalelser fra mennesker, der bruger det.